Vissing

Byens navn er afledt af det olddanske ord wis, der betyder sump. Vissing er altså stedet ved sumpen. Der har i omegnen ligget en del kæmpehøje, som nu alle er forsvundet ved overpløjning, men det viser, at der har boet mennesker her siden oldtiden. Tidligere lå gårdene tæt samlet i landsbyen, og Vissing undgik ikke den brandkatastrofe, som alle landsbyer frygtede. Den 26. juni 1775 brændte 15 gårde og 12 huse. De fleste gårde var fæstere under Frisenvold Gods, men i slutningen af 1700-årene gik de over til selveje. Kort efter blev Vissings jorde udskiftet, og en del af gårdene flyttede ud i udkanten af sognet. I slutningen af forrige århundrede boede der omkring 700 mennesker i Vissing, men efterhånden som gårdene ikke længere havde brug for de store folkehold, er indbyggerantallet gradvist dalet. 1. januar 2001 var vi 330.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *